Aliquam lorem ante, dapibus in, viverra quis, feugiat a, tellus. Phasellus viverra nulla ut metus varius laoreet. Quisque rutrum. Aenean imperdiet.

Latest News

    No posts were found.

Share this

CoPilots forside

Om CoPilots

7 gode råd om jul i delefamilien

Det kræver lidt, når julen skal gå op mellem 2 hjem og alle gerne vil have mulighed for at nyde julen med børnene.

Her får du 7 gode råd til en god jul mellem 2 hjem, hvor børnene skal hygge sig med både mor, far og hele familien.

– Som med alt andet i hverdagen hos skilsmissefamilier, handler det om fokus på børnene. I julen er det særligt vigtigt at huske, at det ikke er børnene, der skal deltage i forældrenes jul, men forældrene, der skal planlægge julen efter børnene. Så øv dig på at sluge et par kameler eller 3 🙂

Planlæg i god tid

Mange familier har et fast rul med, hvor julen holdes. Der er dog også alle juledagene af tage hensyn til og julefrokost i ‘din’ og ‘min’ familie. Sørg for at planlægge i god tid, så risikoen for at planerne løber sammen mindskes.

Vær fleksibel

Selvom din eks og du lever hver jeres liv, har børnene stadig kun én familie. Vær derfor fleksibel og indret jer, så børnene kan være med til så meget julehygge med deres nære familie som muligt – uanset om det er din eller din eks’s del af familien.

Lad være med at drukne i konkurrencen om gaveræset

Børn ved godt, at der er forskel på gaver og hvem, der giver hvad. Vær ikke bekymret for, om der er forskel på beløbets størrelse på gaverne hos dig og din eks. Det er ikke dét, som børnene går op i.

Prioriter din tid med børnene uden dårlig samvittighed

Når du ikke har hele julen sammen med dine børn, er det ok at du er nærig med tiden. For børnene kan der også blive for meget at se til med julebesøg. Vær ikke bange for at sige nej tak til arrangementer, som ikke er i din og børnenes interesse. Vær ærlig og fortæl folk, at med en jul, der er delt mellem 2 hjem, vælger du de arrangementer til, som børnene får glæde af.

Hjælp dine børn med gaverne

Børn kan også lide at give og glæde. Hjælp evt børnene med en lille julegave til den anden forælder. For børnene kan det være svært selv at stå med gavekøb, hvis ingen voksne kan hjælpe.

Skab nye traditioner sammen

Børn elsker traditioner. Er du ny-skilt gælder det om at fokusere på jeres nye liv sammen – så husk enten at holde fast i de gamle juletraditioner eller skab nogle nye med børnene.

Del glæden

Husk at dele glæden over børnenes jul med hinanden. Del fx billeder eller fortæl om de små sjove ting, børnene oplever i julen. På den måde kan I som forældre glædes sammen, men også hver især kende til barnets oplevelser. Det får barnet glæde af, når både far og mor kan tale med om, hvordan julen er gået.

– Derudover kan jeg anbefale forældrene at bruge de værktøjer, der er skræddersyet til at være skilsmissefamilie. Her hjælper CoPilots forældrene med at planlægge mellem de 2 hjem og give hinanden indblik i barnets hverdag hos hinanden.