fbpx
Aliquam lorem ante, dapibus in, viverra quis, feugiat a, tellus. Phasellus viverra nulla ut metus varius laoreet. Quisque rutrum. Aenean imperdiet.

Latest News

Share this

Forskning om delebørns trivsel; sådan gør CoPilots en forskel

Forskningen gør os klogere på, hvordan vi løser opgaven med at støtte børn bedst muligt, når far og mor ikke bor sammen. CoPilots blander sig ikke i, hvordan I samarbejder, men vi gør hverdagen og samarbejdet lettere ved at tilbyde de rette værktøjer - og ad den vej kan vi støtte børnenes trivsel.

Forskning viser, at skilsmissebørn generelt har en øget risiko for lavere trivsel sammenlignet med børn fra kernefamilien. Det er vigtigt at notere sig, at når man justerer for økonomi og forældrerelation, er det gode samarbejde mellem forældrene afgørende for at udligne denne forskel. Én af de mest afgørende faktorer er altså børnenes relation til begge forældre og forældrenes nærhed, støtte og engagement (Kilde: The Living Conditions of Children with Shared Residence – the Swedish Example).

Vi kan ikke ændre på, at 2 hjem betyder mindre fysisk kontakt med barnet. Men vi kan se på det faktum, at når der er en stærk forældrerelation til begge forældre, skaber det trivsel hos børnene.
Derfor lægger CoPilots bl.a. vægt på, at begge forældre får indblik i barnets hverdag, og på den måde kan vise engagement og indlevelse i hele barnets liv. Det kan I gøre med vores overleverings-log om barnets trivsel, deling af billeder og ved at bruge kalenderen sådan, at I begge kan se barnets aftaler, også selvom det ikke er ‘din dag’ eller ‘din uge’.

Forældrenes organisering i hverdagen er betydningsfuld for delebørns trivsel. Den velorganiserede hverdag har stor betydning for, om børn italesætter deres deleordning positivt eller negativt. Børns trivsel i deleordningen afhænger altså ikke kun af, om deres forældre er gode venner, men også af, om børnenes hverdag i en deleordning er overskuelig og velkoordineret.
Især skiftedagen bliver af mange beskrevet som uoverskuelig og besværlig. For mange indebærer skiftet, at der endnu en gang skulle pakkes taske, huskes bøger og sportstøj. Når de voksne kan kommunikere og stå for det praktiske, kan barnet slippe bekymringerne og ikke føle besvær ved livet med 2 hjem (Kilde: SFI Børn i deleordninger).

CoPilots er skræddersyet til at fungere som jeres fælles hjem for barnet, hvor der er styr på planlægning, kommunikation og organisering - alt med barnet og barnets trivsel i fokus.

En lykkelig barndom med 2 hjem